1 Fiskeri - 2010

Fiskeri Året 2002


Forårsfiskeriet foregik på forskellige destinationer. Fladfiskeri efter skrubber på Helsingør Nordhavn. Senere efter hornfisk samme sted med torsk som sidegevinst.

Søgen efter de første gedder og aborrer ved diverse søer og vandhuller i Nordsjælland.

Sommerfiskeri primært i søerne i Nordsjælland samt Utterslev mose
Efterårsfiskeri efter de store gedder. Sildefiskeri på Øresund.


Fiskeri Året 2003


Et begivenhedsrigt år har vi lagt bag os. Det gav en hel del oplevelser både til nethinden og som billeder.

Torsketur i 10 graders frost på Øresund med M/S Jaws.
Vinterfiskeri ved St. Vejle å, som gav pæne aborrer.
En enkelt tur til Helsingør Nordmole.
Hornbæk Plantage var tæt på at give mig min første havørred.
Fredfisketur til Bag Vejlesø i april, som endte med en gedde taget på melklister i Kollelev Mose fy!

Geddepremiere i Vaseland 1. maj med suder som sidegevinst. Maj og Juni gav nogle kanon suderture, hvor Kim gentagne gange forbedrede sin Suder PR i antal og størrelse.
Juni gav også et torskeeventyr ud over det sædvanlige.
Jylland dannede rammen om en af årets største oplevelser. Åfiskeriet fortsatte bla. i Tryggevælde Å.

Dammen blev afprøvet og 50 aborrer på 3½ time bliver svær at slå. St. Vejle Å stod for tur igen i Oktober med flotte fangster.


Fiskeri Året 2004


Atter et succesfuldt år.

Januarfiskeriet gav en meget sløv start på året, hvor jeg havde en nulbon kuttertur og Kim ditto en tur i Tryggen.

Februar begyndte at kaste lidt fisk af sig i form af aborrer og skaller og en flad fra Helsingør Nordmole. Marts var vi et par ture på havet.

Jeg fik hul på bylden med både sild og torsk. Kim nappede 3 gedder i Vejdammen. April plejer at være død, men helt død var den ikke.

Maj med premieregedde , mange hornfisk og Sudertur uden sudere men med PR-fisk. PR-suder skulle det også blive til i år. Og PR-brasen.

Juni var blot træning før Drømmeturen i det svenske. Drømmeturen til Klarälven.

August måneds helt store Scoop: Megamonster aborrer for feinschmeckere 1 2 3 . September med lidt ferietid og andet fiskeri. Geddefiskeri i efteråret og Kim fik ram på Madammen igen med 2 kg mere sul på kroppen.

November og December skete der ikke det store. Jeg tror vist at vi fik hvilet på laurbærrene oven på et fantastisk fiskeår.


Fiskeri Året 2005


Året 2005 skulle vise om vi kunne leve op til de højder vi nåede i 2004. Det blev ikke til danmarksrekorder, men det blev til kåring som månedens storfanger i fisk og fri for en sandart på 4,80 kg .
Vinteren blev lang og betød at der bla. ikke blev fisket i februar måned. Januar kastede nogle torsk og sild af sig , mens marts måned gav en havørred fra Nivåbugten.
I april blev de første aborrer hevet i land i Dammen, men de havde ikke den kaliber, som vi var vidne til sidste år. Dog var der enkelte nap som kunne tyde på at de stadig var til stede. Endvidere fik vi fanget rudskalle og skalle allerede i april.
Hornfisk, suder, brasen og geddepremiere i maj måned og masser af fisk 1 maj.
Juni måned med adskillige ture til Dammen og de sidste suderture anno 2005.
Juli måned fik jeg størrelse på mine aborrer 1,91 kg , 1,420 kg og 1,200 kg . Min første sandart og hvilken størrelse på dem. Jyllandsturen med adskillige arter specielt var der mange bækørreder og ikke at forglemme torskegilde i det jeg kalder højsæson for torsk.
August gjaldt fiskeriet på havet og igen Dammen for at fange storaborrer ligesom sidst, men der er sket noget med sæsonen for der var mange aborrer men desværre ingen store. September fiskeri i Kollemosen og Jægermosen. Kim havde nogle geddeture, hvor det gav nogle pæne gedder.
I oktober kronede Kim sin aborrefangst med nr 500. Der var en fin morgentur til Vaseland med flere gedder på land. Geddefiskeriet fortsatte i november i Lyngby og her forsøgte vi også species efter et lokalt praj. Årets eneste fladfisketur bortset fra min tur på Als gav Kim en lille genudsætter af en ising.
Sluttelig en P&T tur i december i Søllerød på 2 timerskort, men turen varede kun en time for da havde vi opfyldt kvoten.


Fiskeri Året 2006


Året 2006. Det blev langt fra et succes år. Komplikationer med helbredet etc. gjorde at bla. højsæsonen i Dammen blev forpasset. Alligevel blev vi reddet af en kort børnetur til St. Vejle Å med overskrifter til følge
Torskefiskeri i en kold Januar med en flyvende start. Mølleåen i Februar, fordi det var en af de få steder, der var isfrit. I marts var der stadig låg på søerne, men det blev til en P&T tur til St. Rosenbusk, mens en tur til Tryggen gav brasen. Endnu en P&T tur i april til Søllerød P&T gav både regnbueørred og kildeørred. Børnetur til Indre sø og Kalvemose med et strejf af storkarpe gav årets første aborre. Rudskalle fra Dronningestien.
Maj måned som sædvanlig med geddepremiere, hornfisk, suder og karpe, skaller. Juni skulle byde på bækørred og hundestejle fra Feddet. Og min eneste Suder i 2006. Kystfiskeri fra Nordkysten ved Hornbæk i juli. Hvem fangede en gedde på 9 kg ? Ture til Furesøen, kalvemosen, Dammen og Nattur ved Hornbæk plantage.
August måned. Tja når mobiliteten ikke er til det må man nøjes med P&T.
September i Lyngby Åmose. Oktober Løje i Farum sø og gedde i Vaseland. Novembers Børnetur til St. Vejle Å reddede hele sæsonen med nogle vægtige fisk. Vi havde en rigtig givtig geddetur til Turistsøen i december


Fiskeri Året 2007


Lidt utraditionelt startede vi ud i et P&T vand i Jylland og med succes. Højvande overalt. Min første havørred på en reservetur til St. Vejle. Geddetur til Vaseland med årets første gedderekord. Sensationel geddetur igen til Vaseland med totalview. Så kom der gang i arterne i marts. Årets kystture. P&T Fredensborg. Sudertur i Maj og flere søture. Dammen er blevet maltrakteret så det er blevet til andre vande. Geddefiskeri Jægerhuset. Diverse ture i Juli. Flade fra Øresund og et nyt medie indført her på Storfangersiden, nemlig video via Youtube. September og den første fisk fra Dammen. Sømosen blev det helt store hit i Oktober. November med fisk fra St. Vejle som kastede en del arter af sig bla. flire.


Fiskeri Året 2008


Devil startede året ud med et par soloture i Januar . I februar fik vi lagt en del arter ind på scoringslisten.

Devil kunne bryste sig af at han kun havde taget en aborre i St. Vejle å, men den vejede til gengæld 1,77 kg. Trods en tur til St. Rosenbusk blev det til soloture, Storfanger med skrubbe fra Karrebæksminde.

April giver som regel altid fredfisk og de første hornfisk og 2008 var ingen undtagelse. Devil kendte et sted med nemme karper. Juni bød på det sædvanlige torskegilde, men vi fik ingen suder i 2008. Karpetur med Spejl. August med makreltur, fjæsing og skypumper og bonus fra Kollemose.

En tur til Lyngby åmose gav gedde til Devil og afslutningen i Tryggen i december


Fiskeri Året 2009


Sagt med det samme. Det var ikke et af de år der går over i historien for at være et kanon år. Januar med en tur på Øresund efter de sædvanlige første fisk på land. Det havde ikke været muligt at komme ud 1. januar efter gedde, da der ikke var frit vand. Torsk og sild blev derfor de første arter på land i 2009.
Der blev fulgt op med aborre og gedde i marts måned, men storfanger fik ikke gedde i denne omgang, selvom Agersø var tæt på at dele ud af arten. Skalle og hornfisk kom som sædvanligt i april måned. Maj måned med karpe til Devil fra Karpe Kindergarten. Søen virkede mærkeligt død senere på sæsonen. Hvad mon der er sket? Lad os se i 2010.
Juni gav rudskalle og en miniskrubbe til Devil.
Juli gav bækørred fra de jyske åer. Specielt Lilleåen var interessant, mens Gudenåen var totalt død trods 2 aborrer til Devil. Den store torsketur, som endte ud med 6 torsk. Der er ved at være fisk i Dammen men dog ikke af tidligere dimensioner. September var vi en tur i tempelkrogen med ”rapænderne”. Her lykkedes det Devil at fange årets første havørred udover han havde et par ture til Edderkoppesøen og Dammen.
Oktober og igen en efterårsmåned med rusk og blæst. En god fiskemåned. Storfanger fik sin første gedde i 2009 og Devil var i St. Vejle og fange en fin havørred på 5,5 kg, som blev nænsomt genudsat.
Mere geddefiskeri i November med 9 gedder på 2½ time på Golfbanen. Gentagelsen i December blev ikke ringere. 15 fisk til Team DS på ca. 3 timer.


Fiskeri Året 2010


Traditionen tro startede året med en havtur med JAWS på Øresund i januar måned. Og ligeså traditionelt blev de første arter på land sild og torsk.

Desværre var der også måneder uden fisk på land overhovedet. Heriblandt kan nævnes februar, hvor vores søer var belagt med is. Endvidere august, hvor fiskelykken ikke stod os bi.

I marts blev det igen en tur med JAWS og her blev det til flere torsk og en bonus i form af en rød knurhane.
April plejer at være måneden for fredfisk, men de var svære at få i tale, men til gengæld blev det til premiere på årets musikål.

Og mere tradition blev der over majgedder. Aborren kom også på land i denne måned. Ingen karper i en død Karpe kindergarten og nul fredfisk på Vestvolden var juni måneds pauvre resultat. Juli bød på skaller i Utterslev mose plads 18, men suderne udeblev endnu engang.

September gav atter nogle fredfisk.

Oktober havde vi en tur til Jylland, hvor Kongeåen var centrum for fiskeriet. Det skulle så vise sig at den var blevet chokoladebrun og ikke gav nogen fisk. Til gengæld havde vi en sjov tur trods regn og blæst.

Resultatet af november blev en tur på Øresund med M/S JAWS og en tur til st. Vejle.

Fra december var det ikke længere muligt at komme ud til vandene pga. vinterens indtog.


Fiskeri Året 2011


I 2011 startede vi ellers hårdt ud. Aborretur til St. Vejle, der trods en sløv start gav en del fisk over kiloet til os alle 3. Den sædvanlige tur på Øresund gav igen en bonus i form af knurhane til storfanger. Tryggevældeturen gav igen ingen fisk til nogen af os.

Gedde på land i marts måned fra vejdammen og ellers begyndte der at komme flere arter ind på scoretavlen.

April kastede igen hornfisk af sig. Til gengæld kunne jeg ikke hitte de flade, men blev klogere ved at få at vide at de kom senere på året.

Jeg måtte vente til maj med at få nogle ordentlige fredfisk på land. I tilgift fangede jeg min første furesø gedde.

I juni havde vi en havørredtur ti Nordkysten og det gav havørred til Dølleren.

Juli var så min fladfiskemåned. Her tog jeg både skrubbe og ising på gulp. På vores årlige sommertorsketur tog jeg ud over torsk, en makrel på 300 gram.

De andre havde også gang i artsfiskeriet. Dette kan man bese ved at gå ind i galleriet for 2011.

August hvor fiskeriet i Lyngby Åmose gav 3 arter på en time og sandarttur på Fure.

Oktober og November var noglr døde måneder. Ikke fordi vejret ikke var til det, men der skulle investeres tid på andre sysler.

December blev så mild at det var muligt at tage ud og fiske i P&T vand, som er mere givtigt på denne årstid pga. den lavere vandtemperatur, som gør ørreden mere aktiv end om sommeren.


Fiskeri Året 2012


Året 2012 startede med et par P&T ture til Poppelsøen uden det dog gav fisk på land. Det har efterfølgende været et fin fiskevejr i første halvdel af januar, og det blev da også overraskende med skalle på land, da den ellers hører forår og sommerfiskeriet til.

Februar til gengæld har været kold og der har været is på både sø og hav efter frost ned til de 20 grader i en uges tid. Men det er jo forventeligt.

Marts måned blev rigtig lun og det gav også et par fisketure hvor kun den ene fisk på land og kun en art.

April måned plejer at være med de første fredfisk, men det blev i stedet hornfisken, der kom på scorekortet.

Maj måned er altid måneden, hvor der kommet rigtig gang i søerne og 2012 var ingen undtagelse. Suder og gedde kom på land allerede inden midten af måneden.
I starten af maj måned var Kronborgpynten plastret til med ivrige lystfiskere på jagt efter hornfisken.

De seneste par år har jeg erfaret at det giver godt i sommermånederne, når man skal fange flade og turen i juni gav også fisk på land. Det helt store kom så da vi havde en herretur til Marielyst, hvor vi på et døgn landede 100 karper samt et par karusser.

Årets første havtur, blev til en sommerbuletur efter torsk på Øresund. Fulgt op med flere flade fra Pynten i august.

September var der ingen ture, men første tur i oktober gav makrel til alle mand på en havtur med JAWS.

I oktober var jeg på ferie i Middelfart og fik fanget et par isinger i Fænøsund. Og i november havde vi en tur til St. Vejle Å, hvor vi med succes havde medbragt en sending levende rejer og det var effektivt.

Mange P&T vande meldte om lukket i December. Alligevel lykkedes det at slutte af i Poppelsøen med en PR. til Storfanger.

Året gav mange arter samlet set, så lad os se om 2013 kan leve op til det.


Fiskeri Året 2013


Januar 2013 startede med tøvejr og mulighed for arter på land meget tidligt. Allerede i 1 uge kom de første arter på land. Tøvejret varede en uge og blev afløst af vinter med hård frost resten af januar måned og det betød at alle vandhuller var utilgængelige.

Februar blev endnu værre og det betød ingen fisketure. Selv kystfiskeriet blev ramt da der sidst på måneden lå grødis op til 5 meter fra land.

Efter et forsømt forår med rigtig meget kulde kom der gang i de sædvanlige arter i maj. Hornfisk, gedde, aborre etc.

I juni kom årets suder på land og tur til Marienlyst skal give karpe, spejlkarpe og karusse.

Det blev til hele 139 fisk på land i Marienlyst. Helt vildt sammenlignet med sidste års 98 stk.

Vi sluttede så året af med manér. PR Gedde til både Storfanger og Devil på hhv. 13,4 kg og 14,7 kg.


Fiskeri Året 2014


Det blev til 2 fisketure i første halvvår af 2014. En tir til Lyngby Sø efter fredfisk og en til Poppelsøen med en enkelt regnbueørred som resultat.

I juli blev det til en tur til Kronborgkysten, men det var som at fiske i det døde hav.

Endelig blev det til en tur til Lagan i Sverige efter laks, hvor vi dog kun fangede et par aborrer.

Året bar præg af en del hospitalsbesøg og efterfølgende genoptræning, så der blev ikke fisket så meget.


Fiskeri Året 2015


Den sædvanlige nytårstur gav ingen fisk denne gang.


Fiskeri Året 2016


Så startede 2016 sæsonen med en tur til Lyngby Sø 1. nytårsdag. Var med Devil i Poppelsøen i februar og så sluttede festen for en tid, da jeg fik konstateret modermærkekræft i det forbandede venstre ben.

Det blev til en enkelt tur i juni til det døde hav i Utterslev mose. Det skal siges, at iflg. den lokale avis, er 80-90% af fiskebestanden i Utterslev Mose forsvundet.

Ferietur i juli med et fladfiske sats i Middelfart, hvor kun krabberne var aktive. Herefter en tur til Helsingør uden som meget som en fisk at se.

Oktober bød på en tur med Fyrholm og fladfisk på land. Rødspætte, Skrubbe og ising.

November var der FOF tur, hvor Team DS endnu en gang kunne dele ud af guldkorn til deltagerne og herefter fange de største selv.


Fiskeri Året 2017


Året 2017 blev skudt i gang med en tur til Lyngby Sø med fisk på land.


Fiskeri Året 2018


Nytårstur til Lyngby sø, som traditionen foreskriver. Det gav skalle og løje på artslisten. Så havde vi en fødselsdagstur til St. Vejle å med brasen og aborre på artslisten. Det har iøvrigt været et stille fiske år for storfanger, men som man kan se på artslisten, er der andre som har været særdeles aktive.


Fiskeri Året 2019


Første tur finder sted den 1 januar, som traditionen siger. I år er der ingen is på vandet. Det blev en blæsende tur til Pilekæret, hvor Dølleren fik årets første fisk på land.

Tænk af der skulle gå hele 4 måneder af 2019 før jeg fangede den første fisk. Det er så heller ikke meget fiskeri, det er blevet til, men det må ændres


Fiskeri Året 2020


Så gik vi ind i et nyt årti. Traditionen tro startede den med en nytårstur 1 januar.

Så har det været coronatid, og jeg har været på jagt efter lokale fiskesteder. Nogle har jeg endnu ikke prøvet for alvor. Den tid den glæde.

Jeg har været en tur i Ballerup efter sudere og her blev det til 4 stk ved højlys dag. Det har jeg ikke prøvet før. Super oplevelse


Fiskeri Året 2021


Første dag i 2021. Turen gik for første gang til Ballerup og ikke Lyngby.

En tur til Poppelsøen med Devil, hvor vi fangede stør.

Så kom katastrofen. Jeg havde fået metastaser fra min kræft i benet. 4 lede tumorer havde sat sig. Kemobehandling gennem foråret, sommeren og efteråret. Derfor ikke vildt mange rapporter fra 2021. Det er uhelbredeligt, men så må man tage en dag af gangen.

Den sidste tur skulle være i november, men så faldt jeg og brækkede lårbenet og lå en uge på hospitalet. Så skulle der genoptrænes. Ved en rutinekontrol for corona, viste mit resultat påvist og jeg måtte i isolation. Det var på hospitalet, at jeg var blevet smittet.

Nu ser jeg frem til et nyt år, hvor min yndlingsbeskæftigelse kan dyrkes igen.


Fiskeri Året 2022


Premieren 1. Januar blev aflyst pga mine fysiske udfordringer.


Fiskeri Året 2023


Året 2023 er dårligt skudt i gang. Stadigvæk er jeg ramt af sygdom, så jeg har svært ved at komme ud og fiske.
Så lykkedes det at komme af sted i juni måned på en sudertur


Fiskeri Året 2024


Fiskeri 2024