Devil med Diamantstør
Teamtur til Poppelsøen
November er en god måned at fiske ørred i. Vandet har den rette temperatur, så ørrederne bliver aktive modsat sommermånederne, hvor de virker fuldstændig ligeglade med, hvad de får serveret.
Vejrudsigten lød på regn, men den eneste regn vi fik, var da de stærke stør sprøjtede vand i forbindelse med landingen. Der faldt ikke en dråbe. Der var omkring 10 grader i luften.
Der blev lagt ud ved den gamle strøm. Kast nedstrøms og spinne ind med en devils own var den rette medicin. Den første fik jeg på og fightede den ind til bredden. Bremsen havde jeg sat for hårdt, så fisken kunne ikke tage udløb og da krogen ikke havde alt for godt fat, smuttede den. Ærgerligt, men det skyldte vist lidt rust fra min side, da jeg ikke har været ved vandet længe.
Der var ikke gået en time før jeg havde bid igen. Denne gang en mindre ørred, men Devil hjalp med nettet og den blev landet.
Efter en times fiskeri fortsatte vi over til den nye strøm. Der blev rigget om til Stør fiskeri. Det er smart at kunne skifte til denne form for fiskeri, når armen begynder at brokke sig efter en times spinne fiskeri. Devil var allerede i gang, men han måtte hele tiden sætte nye sild på, da størene er eksperter til at pille dem af krogen. Jeg havde torskerogn med, men det er ikke velegnet til den slags fiskeri.
Nu blev melodien fundet og der blev hale stør i land. Devil tog Beluga og diamant stør, mens jeg fik sibirisk stør og diamant stør. De er fantastiske fightere med adskillige udløb.
Jeg fortsatte til den gamle strøm igen for at se om der var flere ørreder. Devil affiskede stadig den nye strøm mens Dølleren var på strejf. Det var nu mest for at få et hvil at jeg slappede lidt. Det gav ikke mere har så jeg besluttede mig for at gå tilbage til den nye strøm. Her havde en af Devils kammerater taget 4 ørreder på spin.
Vi blev alle samlet ved den nye strøm. Dølleren forsøgte at gå efter stør. Her havde han et hug, men manglede lige tilslaget, så havde han haft fisk på. Jeg kastede lidt efter ørred, mens Devil luftede en sort powerbait i strømmen.
Der manglede et par minutter på fiskekortet og jeg fik sagt nu kaster lige derover og så sidder den der. Og det gjorde den. En livlig ørred havde taget en blå spinner, som Devil nettede. Dølleren fik kort efter også bid, men uheldigvis sad den ikke ordentligt, så han mistede den, hvilket var pisse ærgerligt, når nu han var den eneste uden fisk på land.
Da jeg kom hjem begyndte regnen og jeg havde i øvrigt tennisarm hele aftenen samt nat. Men jeg fik 3 arter på land