Storfangersiden

Påsken 2019 stod på vejr med sommerlige temperaturer. En fisketur til Poppelsøen skulle der til. Når man tager til Poppelsøen skal man have grej til både ørred og stør. Dette blev pakket.

I 2019 har jeg endnu ikke fanget en fisk overhovedet, men det er ikke mange nulture jeg har fra Poppel. Lidt usædvaligt havde jeg valgt en af træbroerne, da jeg mente at det ville være nemmest at lande en fisk her.

Som sædvanlig lagde jeg ud med at spinnefiske efter ørred, men det gav ikke rigtig noget. Derfor gik jeg over til at rigge om til stør fiskeri. På med forfang og sildefilet.

Man kan vælge at stille stangen og stramme op eller sidde med stangen. Først forsøgte jeg den første model, men det var umuligt at nå at give tilslag, når der blev nippet til agnen.

Herefter forsøgte jeg at holde stangen og kunne nemmere mærke, når fiskene viste interesse. Efter nogle enkelte gange, hvor jeg gav tilslag lykkedes det endelig at mærke fast fisk. Efter en kort fight smuttede den af krogen. Samtidig var der rundt om søen mange som havde fightet de første 5 fisk, men det var bare at holde hovedet koldt og ikke tænke på det.

Sidemanden var ovre for at snakke lidt og mens dette skete, fik jeg igen fast fisk. Der kom udløb og den drønede frem og tilbage, men igen mistede jeg fisken, og det var nødvendigt at have tålmodighed, fordi der kun var lidt over en time tilbage.

15-20 minutter senere fik jeg endnu et hug. Fast fisk og bedre koncentration og nogle fede udløb. Nu kunne jeg håndlande en fin diamantstør. Efter afkrogning og fotografering blev den genudsat. Det var en feed fornemmelse at tålmodig bar frugt.

Sidste halve time gik jeg efter ørred, men det gav intet resultat. Der var kaffe i cafeen og turen gik hjemover.