Slideshow img_header.jpg Slideshow Image 1 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3 Slideshow Image 4 Slideshow Image 5 Slideshow Image 6 Slideshow Image 7 Slideshow Image 8 Slideshow Image 9 Slideshow Image 10 Slideshow Image 11 Slideshow Image 12 Slideshow Image 13

Dagens første skalle

Skalletur til Ballerup

En tur til Ballerup her i højsommeren. Alle vandplanter stod i fuld flor og de forskellige fuglearter forsøgte at få ørenlyd. Der var let overskyet, men solen fik lunet godt igennem.

Udstyret med den samme 7” stang og madding, tog jeg plads ved spot 2, som jeg ikke har affisket før. Det så lovende ud med suderbobler all over i kasteafstand. Afstanden blev justeret så den passede. Blot 10 minutter skulle der gå før flåddet dykkede, men denne gang fik jeg givet modhug for tidligt.

Der skulle gå en rum tid før der skete noget igen, men denne gang var jeg for ukoncentreret og fik ikke givet modhug i tide, men mærkerede dog, at det var en suder, men krogen slap taget i fisken.

Så gik der en time uden aktivitet, så jeg ændrede taktik til at kaste efter boblerne, som konstant ændrede retning. Det resulterede i flere hug og en enkelt gang troede jeg, at den sad der, men krogen mistede igen sit tag i fisken. Virkede som en god fisk.

Suderboblerne ebbede ud, så jeg ville afprøve spot 1. Da jeg skulle hive den ind, sad der pludselig en skalle, som blev nettet og genudsat.

Spot 1 var forandret til et vildnis, som jeg lige måtte forcere. Efter en halv time uden fisk, gik jeg tilbage til spot 2 og fangede yderligere en skalle. Det blev så dagens resultat, selvom det så ud til at der var suder nok på pladsen, men sådan sker det en gang imellem.